Trivsel, Tillid og Tryghed

Hverdagen på skolen

Her på siden kan du læse om hverdagen på skolen. Flere gange om året inviterer til til "Åbent hus". Her er du velkommen til at komme ogfølge undervisningen. 

Morgensang & fællestime

Vi begynder alle dage med fællessang og morgenbøn. Herefter gives enkelte vigtige informationer og de forskellige lektioner begynder.

Hver fredag har vi fællestime. Her får alle børn en fælles oplevelse. Det kunne være et foredrag af en vagabond, en indsat fra Sdr. Omme Statsfængsel, en cirkusartist, en musiker, en tryllekunstner, bevægelse og nogle gange noget helt andet. Vi oplever at fredag morgen altid er forskellig.

Ringetider

8.00-8.10Morgensang
8.10-8.25Læsebånd
8.25-9.051. lektion
9.05-9.452. lektion
9.45-10.05Pause
10.05-10.503. lektion
10.50-11.354. lektion
11.35-12.05Pause
12.05-12.505. lektion
12.50-13.356. lektion
13.35-13.40Pause
13.40-14.257. lektion






Pauserne

I den første pause kan eleverne være både indenfor og udenfor. I den store spisepause må eleverne være indenfor og udenfor i den første del, men i anden del skal alle elever udenfor. 8.-9. klasse må blive inde hele frikvarteret. 

Sund mad i skoleboden

I skoleboden sælger vores 5. kl. elever hver dag pizzasnegle, pølsehorn, spinatboller, foccaciaboller, frugt og grønt.

Der kan dog være dage, hvor boden har lukket. Dette skrives ud på intra. Skoleboden er godkendt af fødevarestyrelsen.

Som noget nyt i år kan der bestilles mad fra købmanden på www.filskovmadpakken.dk